Æblechips er en super lækker sund snack som også kan bruges i din mysli.
Æblechips smager bedst sprøde :)
Den måde du tjekker om dine æblechips bliver sprøde, er at når der er gået 90 minutter tager du en æbleskive ud, venter til den bliver afkølet, er den sprød er de klar. :)
Med et mandolinjern får du et ensartet look.
Æblechips kan max. holde i en lille uge i en lufttæt beholder.
Herunder gode råd omkring Kanel.
Kilde: Liv mygind
Kanelsneglen kan være en dræbersnegl. For meget kanel kan nemlig give leverskader. Her er en lille guide til, hvordan du undgår at få for meget kanel.
Krydderiet kanel indeholder stoffet kumarin. Det er et smagsstof, der er med til at give kanel sin gode smag, men som også er et giftstof, der i for store mængder virker skadeligt på leveren og muligvis også på nyrerne. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor, at man ikke får for meget kanel.
Du kan nemt undgå, at kanelsneglene eller drysset på risengrøden indeholder for meget af det giftige kumarin ved at bruge ægte kanel i stedet for det billigere og mest udbredte kassiakanel. Der findes nemlig 2 slags kanel, hvoraf den ægte kanel, der kommer fra Sri Lanka næsten ikke indeholder kumarin.
Ægte kanel kaldes også Ceylon kanel og er fremstillet af kanel af typen Cinnamomum verum. Det fremgår altid af emballagen, om der er tale om ægte kanel.
Ægte kanelstænger er ru og ujævne i overfladen og så bløde, at du kan tygge dem. Hvorimod kassiakanel er så hård, at du knap kan skære dem over med en vinkelsliber. Ægte kanel er lysere i farven og mindre rød.
Den ægte kanel er ikke lige så kraftig i smagen og er noget dyrere at købe end den uægte kassiakanel.
Både knækbrød, morgenmadsprodukter og te kan indeholde kanel. Fødevarestyrelsen anbefaler, at man spiser kanel i moderate mængder.
Der sker dog ikke noget ved, at den daglige dosis overskrides i ny og næ. Det bliver først et problem, hvis den overskrides hver dag over længere tid.
Helt små børn risikerer nemt at få for meget kanel, hvis de dagligt får kanelsukker på deres grød.
EU har fastsat grænser for, hvor meget kanel der må være i kager og andre fødevarer med kanel, for at undgå at folk får leverskader. Fødevarestyrelsen har undersøgt, hvor meget kanel og kumarin der er i danske kanelsnegle og andet bagværk med kanel, og de har fundet, at 49 procent af dansk bagværk med kanel indeholder for meget af det giftige kumarin.
Så endnu et godt råd er at bage selv og ikke spise for mange kanelgifler og kanelsnegle fra bageren eller supermarkedet.
Æblechips med kanel og kokosolie https://foodbloggen.dk/food/aeblechips-med-kanel-og-kokosolie/ 31. March 2020 Copyright 2020-2021 Foodbloggen.dk