Æblechips med kanel og kokosolie
Lækre sprøde æblechips med smag af kanel er bare sagen, når det kommer til snacks som også er sunde. Duften af æbler og kanel, når du laver dem, får dig til at tænke på julen.
Æblechips er en super lækker sund snack som også kan bruges i din mysli.
- 2 stk Æbler , røde syrlige med kraftig smag
- 3 spsk Kokosolie , øko koldpresset ekstra jomfru kokosolie . Se i bunden af opskriften for køb
- Kanelpulver efter behag , gerne en ægte kanel. Se i bunden af opskriften for køb
Tips:
Æblechips smager bedst sprøde 🙂
Den måde du tjekker om dine æblechips bliver sprøde, er at når der er gået 90 minutter tager du en æbleskive ud, venter til den bliver afkølet, er den sprød er de klar. 🙂
Med et mandolinjern får du et ensartet look.
Æblechips kan max. holde i en lille uge i en lufttæt beholder.
Her kan du købe de ting du skal bruge til opskriften:
Herunder gode råd omkring Kanel.
Kilde: Liv mygind
Sådan undgår du kanelforgiftning
Kanelsneglen kan være en dræbersnegl. For meget kanel kan nemlig give leverskader. Her er en lille guide til, hvordan du undgår at få for meget kanel.
Derfor er kanel farlig
Krydderiet kanel indeholder stoffet kumarin. Det er et smagsstof, der er med til at give kanel sin gode smag, men som også er et giftstof, der i for store mængder virker skadeligt på leveren og muligvis også på nyrerne. Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor, at man ikke får for meget kanel.
Ægte kanel er mindre giftigt
Du kan nemt undgå, at kanelsneglene eller drysset på risengrøden indeholder for meget af det giftige kumarin ved at bruge ægte kanel i stedet for det billigere og mest udbredte kassiakanel. Der findes nemlig 2 slags kanel, hvoraf den ægte kanel, der kommer fra Sri Lanka næsten ikke indeholder kumarin.
Sådan genkender du ægte kanel
Ægte kanel kaldes også Ceylon kanel og er fremstillet af kanel af typen Cinnamomum verum. Det fremgår altid af emballagen, om der er tale om ægte kanel.
Ægte kanelstænger er ru og ujævne i overfladen og så bløde, at du kan tygge dem. Hvorimod kassiakanel er så hård, at du knap kan skære dem over med en vinkelsliber. Ægte kanel er lysere i farven og mindre rød.
Den ægte kanel er ikke lige så kraftig i smagen og er noget dyrere at købe end den uægte kassiakanel.
Der skal ikke for meget kanel på grøden
Både knækbrød, morgenmadsprodukter og te kan indeholde kanel. Fødevarestyrelsen anbefaler, at man spiser kanel i moderate mængder.
- En voksen person på 70 kilo kan indtage omkring 1,4 gram kassiakanel, før den anbefalede daglige dosis er overskredet.
- Det svarer til tre teskefulde kanelsukker på risengrøden.
Der sker dog ikke noget ved, at den daglige dosis overskrides i ny og næ. Det bliver først et problem, hvis den overskrides hver dag over længere tid.
Så meget kan børn tåle
Helt små børn risikerer nemt at få for meget kanel, hvis de dagligt får kanelsukker på deres grød.
- Et 2-årigt barn kan kun tåle 0,3 gram kassiakanel på grøden, før den tolerable daglige indtagelse for kumarin overstiges.
- Det er mindre end en teskefuld med kanelsukker, der er blandet med halv sukker og halv kanel.
Bagerne kommer for meget kanel i kagerne
EU har fastsat grænser for, hvor meget kanel der må være i kager og andre fødevarer med kanel, for at undgå at folk får leverskader. Fødevarestyrelsen har undersøgt, hvor meget kanel og kumarin der er i danske kanelsnegle og andet bagværk med kanel, og de har fundet, at 49 procent af dansk bagværk med kanel indeholder for meget af det giftige kumarin.
Så endnu et godt råd er at bage selv og ikke spise for mange kanelgifler og kanelsnegle fra bageren eller supermarkedet.