Disse lækre peberfrugter er mums for vegetarer, og jeg brugte dem rigtigt meget i køkkenet på de restauranter, hvor jeg arbejdede.
Tænd ovnen på 200 grader.
Skyl peberfrugterne, del dem på langs og udtag stilk og kerner. Du har nu 4 både: læg dem i et smurt, ildfast fad.
Rens champignonerne og skær dem i skiver. Pil løget og hak det fint.
Brun champignonerne i en gryde sammen med løgene, indtil begge dele er let brunede.
Hæld dernæst kaffefløden i gryden, rør rundt og lad det simre indtil det tykner. Smag til med salt, peber og paprika. Tag det af komfuret.
Kom kartoffelskiverne i peberfrugtbådene. Fordel dernæst saucen ovenpå kartoflerne. Drys som det sidste den revne ost hen over.
Sæt de fyldte peberfrugter i ovnen ved 200 grader i 25 minutter til osten er gyldenbrun. Server straks derefter.
Du kan med fordel komme revet ost i saucen også. Det giver en mere
markant cremet smag.
Du kan også bruge en anden ost; f.eks. gedeost eller parmesan.
Fyldte peberfrugter m/kartofler og champignonsauce https://foodbloggen.dk/food/fyldte-peberfrugter-m-kartofler-og-champignonsauce/ 21. August 2019 Copyright 2020-2021 Foodbloggen.dk