Ja, det er ikke helt varmt udenfor endnu, men når solen skinner så bliver man i godt humør, så kan man godt savne den varme sol og sommeren!
Og der er ingen undskyldning for ikke at lave denne lækre dessert. For du skal kun bruge 3 ingredienser!
Rens jordbærerne og kom dem i en skål, hvor du moser dem med et stift piskeris. Lad dem blive helt most.
Kom kyskagerne i en frysepose og brug en kagerulle til at knuse dem, så de er jævnt knuste.
Pisk fløden så den bliver cremet men ikke for stiv.
Find nogle flotte glas frem, og kom skiftevis de 3 elementer i glassene. Pynt med et halvt jordbær på toppen samt en kyskage.
Du kan med fordel lave dem, før du skal bruge dem. De kan laves op til 4 timer før, og du kan opbevare dem i køleskabet indtil de skal serveres.
Ønsker du en mere kold dessert, kan du skifte flødeskummen ud med vaniljeis, men så skal du lave dem i det øjeblik du skal bruge dem.
For mere smag, så kan du tilføje vaniljekorn til din flødeskum, eller pistacienødder, såfremt alle kan tåle dette.
Jordbær med flødekys https://foodbloggen.dk/dessert/jordbaer-med-floedekys/ 28. February 2022 Copyright 2020-2021 Foodbloggen.dk