Pisk æggeblommer og samt sukker og vaniljekorn fra stangen sammen grundigt med en pisker.
Så varmer du mælken op i en gryde. Må ikke koge.
Nu pisker du fløde i æggeblandingen. jeg bruger en køkkenmaskine til det, det er det nemmeste at stå med.
Så kommer du den varme mælk i blandingen, lidt af gangen.
Dernæst kommer du det hele over i en gryde og varmer det op under omrøring. Det må ikke koge.
Når det er blevet varmt det hele, tager du det af blusset og lader det afkøle.
Såfremt du vil nøjes at lave vaniljeisen, så springer du videre men hvis du vil have frugter i, så blender du dem i en blender nu.
Hæld den afkølede masse op i ismaskinen(eller bland frugten med massen inden såfremt du laver frugtis), og start så maskinen og lad den køre indtil det er blevet til is.
Hæld dernæst isen op i beholdere med tætsluttende låg. Opbevar isen i fryseren med låget nedad, så undgår du iskrystaller i beholderen.
Kan bruges og serveres så snart isen er færdig i ismaskinen, eller den kan laves i forvejen. men charmen lidt, er at lave den medens gæsterne er der :) Du kan evt. lave massen klar i forvejen, så du bare skal hælde den på maskinen.
Server gerne en chokoladesauce til, eller nogle friske frugter, alt efter om du bruger vaniljemodellen eller frugtmodellen.
Vanilje eller frugtis https://foodbloggen.dk/dessert/hjemmelavet-is-i-ismaskinen/ 12. August 2020 Copyright 2020-2021 Foodbloggen.dk