Vandbakkelser med jordbærmousse
Vandbakkelser som jeg husker at min farmor lavede dem da jeg var lille. Nøj hvor smagte de godt! Og her serveret på det selvsamme stel som jeg spiste af dengang på terrassen i haven!
Det må da siges at være så autentisk, som det kan være :)
Jeg husker tydeligt, når farmor stod i køkkenet og bagte disse lette vandbakkelser, og husker også tydeligt at jeg blev fortalt aldrig at åbne lågen til ovnen, når disse fristelser stod derinde og bagte, for så ville de falde sammen og slet ikke blive det til som du ser på billedet.
Husker også tydeligt, at jeg ikke åbnede for dem, for så fik jeg ingen kager den dag :)
Jeg er helt sikker på, at jeg også stod med piskeren nede i moussen de dage, hvor disse herligheder blev lavet.
Det er rart at tænke tilbage på 70’erne igen, dengang hvor man nok ikke tænkte så meget på kalorier, men mere på at man skulle have det godt :)
Her er det lavet med blåbær og jordbær, fyldt med jordbærmousse, og overtrukket med lys choko! MUMS!
Det er da nostalgi for alle pengene!
Hvordan husker I 70’erne? Kom gerne med kommentarer og lad mig høre om der er noget vi måske skulle lave fra dengang, der kan vække minder frem?
Det kunne være en sjov udfordring!
Se opskrifter på foodbloggen.dk og find mere inspiration til dit næste måltid ligeså.