Grovboller med et strejf af Italien!
Her er de dejligste grovboller til madpakken eller til den lille sult ud på eftermiddagen. Med Tipo00 mel og Fuldkornshvedemel, er de tilstrækkelig mættende, så en enkelt af disse og du er godt kørende med fibre indtil aftensmaden nærmer sig!
Lækre grovboller med et strejf af Italien!
- 4 dl Vand
- 16 gram Salt
- 20 gram Gær
- 10 spsk Surdej
- 400 gram Tipo 00 mel
- 200 gram Fuldkornshvedemel
-
Kom det hele op i en røremaskine og rør det sammen, indtil det slipper skålen.
-
Kom det op i en tætsluttende bøtte med låg, eller som vi også kalder den: en kondibøtte 🙂
-
Sæt den i køleskabet natten over , og minimum 22 timer.
-
Næste dag tages det ud og lader det stå i 1 time på køkkenbordet, medens du varmer ovnen op til 250 grader. Vi plejer at bruge et bagestål, og derfor skal dette varmes op sammen med opvarmningen!
-
Fordel nu dejen efter timen er gået, i bollestørrelser på pladen beklædt med bagepapir, så der bliver ca. 15 stk. Du kan med fordel bruge en fugtig spiseske, til at forme bollerne med, men de behøver ikke at være helt lige store. Lad dem forblive rustikke på pladen.
-
Sæt den nu i den varme ovn(ind på bagestålet såfremt du bruger dette), eller på en bageplade. Lad dem bage i ca. 13 minutter.
Du kan med fordel fryse dem ned i portioner, så du hurtigt kan tage dem op, komme dem en tur i mikroovnen, og lune dem ved 250 grader i 5 minutter. Så har du friske boller til pålægsmåltidet!