Wokmad til aften

  • den 15. august 2020
  • Likes!
IMG_20200805_195616

Wokmad til aften

Wokmad! Ja, det lyder sikkert bekendt. Kan huske da jeg var ung, der fik vi godt nok meget wokmad. OM det var fordi det var nemt eller det var fordi at man lige kunne smide hvad man havde på panden(ja faktisk var det pandemad), kan jeg ikke helt gennemskue, men lækkert var det. Især når man hældte den her sur-søde chilisauce hen over til sidst lige inden serveringen.

Nogle gange fik vi ris til, andre gange endda pastaskruer, det var nok alt efter hvad man havde på lager 🙂

Den lever stadig….wokken. Og det er stadig herligt at lave den. Jo flere dejlige ting der er at komme i wokken, jo bedre. Jeg tror faktisk at udvalget af grøntsager mere eller mindre er det samme som idag. Idag er de bare mere synlige på markedet, end dengang tilbage i 80’erne.

Jeg husker tydeligt de der Babymajs man kunne få på dåse. Disse syrlige små væsener, der kunne fiskes op af dåsen og skylles under vand inden de blev kastet i wokgryden, hvor de så simrede sammen med strimlet svitset oksekød af okseinderlår eller lårtunge(kan huske at det var ret sejt for det meste), løg, rød og grøn peber, forårsløg, nogle gange nogle nudler, og ja, hvad man ellers lige havde i køleskabet af grøntsager. Der var altid gulerødder og løg. Sådan var det bare.

Og så den her søde chilisauce, som jeg nævnte. Den var lige tilpas sød og stærk nok til, at man fik lyst til mere 🙂

Man går ikke forkert i byen idag, såfremt man lige svinger wokgryden/panden. Det er nemt at lave, smager rigtigt godt, mætter dejligt, og så behøver man faktisk ikke at have ris til. Det går fint for sig selv.

Nå, der kom vi lige ned af Memorylane 🙂 satte det tanker igang hos dig. Lad mig høre om det på FB eller på Instagram. Altid rart med minder fra dengang.!

 

Artikel Tags:
· · · ·
Artikel kategorier:
De gode gamle retter · Mad · Oksekød

Skriv et svar

Gå ikke glip af! tilfældige opskrifter...