Smokey Honey kylling med friske slicede peberfrugter
En dejlig ret, som sagtens kan udgøre et aftensmåltid. Let men lækkert at spise, og så mætter det rigtigt godt, grundet den lidt søde, stærke smag.
Smokey Honey kylling med friske slicede peberfrugter, mark champignon, rødløg og forårsløg. Smagt til med sød chilisauce. Dertil en smule jasminris.
- 200 gram Kylling inderfileter , gerne økologisk
- 1 stk Rød peber
- 1 stk Grøn peber
- 1 fed Hvidløg
- Sød Chilisauce efter behag
- 1 stk Smokey honey marinade fra Santa Maria
- Lidt kogte Jasminris, såfremt der skal lidt ris til.
- 4 stk Forårsløg
- 2 stk Gulerødder , skrællede
- 100 gram Mark champignon
- 1 stk Rødløg
-
Læg kyllingefileterne i marinaden, og lad dem trække minimum 2 timer i køleskabet i en tillukket beholder eller pose.
-
Skær alle grøntsagerne i passende stykker.
-
Kog risen efter forskrifterne på pakken imedens nedenstående trin udføres
-
Tag kyllingen ud af køleskabet efter at de har trukket og steg dem på panden let gyldne, og næsten færdige.
-
Tag dem af panden og svits nu grøntsagerne på panden med lidt Olie og tilsæt ligeså det hakkede hvidløg. Når de får farve tilsættes kyllingen igen og der kommes Sød chilisauce på efter behag. Lad det simre få minutter og server sammen med risen.
Velbekomme!
Tips:
Du kan også bruge laks istedet, såfremt du hellere vil have fisk, men ellers samme måde det laves på.