Sundhedsfordele ved at tilsætte olivenolie til maden

  • den 17. marts 2020
  • Likes!
olivenolie

Sundhedsfordele ved at tilsætte olivenolie til maden

Ekstra jomfruolivenolie af allerhøjeste kvalitet er nærende, livgivende, har fylde og kraft, og så smager den fantastisk friskt af græs og oliven. Ekstra jomfruolivenolie er den højeste klassificering, som en olivenolie kan opnå, og sådanne ekstra jomfruolivenolier af allerhøjeste kvalitet udgør en af hjørnestenene – ikke alene i den sunde Middelhavskost – men i al sund kost.

Kvalitet koster.

Der går cirka fem kg oliven til at producere en halv liter ren ekstra jomfruolivenolie, og derfor må en sådan olie nødvendigvis være dyrere end de mange billigt producerede, raffinerede og blandede olier.

Olivenolie er ikke en fødevare, som vi i Danmark har tradition for at anvende. De fleste danskere kender derfor heller ikke til historien bag den livgivende olie, vi kender ikke til de forskellige dyrknings- og fremstillingsmetoder eller til de mange sundhedsfordele ved at tilsætte lidt ekstra jomfruolivenolie til maden. Dem er befolkningen i landene omkring Middelhavet til gengæld vokset op med, og her tilskrives olivenolie en lang række livgivende egenskaber. Ekstra jomfruolivenolie virker kolesterolafbalancerende, befordrende for hjerte og kredsløb, er godt for tarmen og huden og meget mere.
Mange af os danske forbrugere kender ofte ikke forskel på olier med betegnelse ekstra jomfru eller blot jomfru. Mange tror også, at betegnelsen koldpresset garanterer for en olie af høj kvalitet, selvom det langtfra altid er tilfældet. Der er nemlig rigtig stor forskel. Ikke alene på forarbejdning og kvalitet, men også på den sundhedsmæssige værdi.

Desværre svindles der også med betegnelsen ”ekstra jomfru”, og der er fundet eksempler på, at olier, der sælges med denne betegnelse både er raffinerede og fortyndede med andre og billigere madolier som solskikke- og sojaolie. Olier med betegnelsen “koldpresset” kan også efterfølgende være raffinerede. Undersøgelser af, om en olies betegnelse, anprisning og kvalitet lever op til gældende lovgivning, er lagt ud til producenternes egenkontrol, og lovgivningen håndhæves således stort set ikke på andre måder. Det er trist, for som vi har set det med transfedtsyrer, så kan ødelagte og kunstigt bearbejdede olier af ringe kvalitet gøre os syge. Derfor er dette også en opfordring til de danske fødevaremyndigheder om at få fingeren ud, om at prioritere befolkningens sundhed og få sikret, at de ekstra jomfru olivenolier, der sælges i Danmark, også lever op til betegnelsens høje krav. Ægte ekstra jomfruolivenolie er nemlig en af de sundeste olier, som du kan indtage.

Det bedste du derfor kan købe er en ekstra jomfruolivenolie, økologisk produceret og fyldt på mørke glasflasker. Betal prisen for en god olie fra en troværdig, økologisk producent, sådanne olier er som udgangspunkt de bedste, fineste, reneste og mest livgivende olivenolier, som du kan købe her på Netspiren.dk

Du finder Olivenolien lige her, ved at klikke på linket

Artikel kategorier:
Olier · Temaer

Skriv et svar

Gå ikke glip af! tilfældige opskrifter...