Brødblandinger kan sagtens være gode

  • den 12. august 2020
  • Likes!
IMG_20200726_131231-1

Brødblandinger kan sagtens være gode

Hvem kender ikke det? Når nogen taler om at have bagt et brød, så tænker vi gær, hævning, æltning og bagning samt hævetid og alt muligt andet.

Og som overskriften antyder, så behøver vi ikke altid finde alle ingredienserne frem fra skabet eller skuffen. Nogen gange kan man faktisk godt finde bageblandinger som ikke er fyldt med alt muligt mærkeligt, og som rent faktisk virker godt, også i bageprocessen, hvor man kan få ret fine resultater ud af det.

Der findes masser af blandinger, men fælles for dem alle er, at skal man have det bedste resultat, så skal man bruge en køkkenmaskine til at ælte det for sig. Jeg ved godt at ikke alle har dette, men anskaf jer en. I vil ikke fortryde købet!

På billedet er her er en brødmix fra Lidl. Det er deres solsikkeudgave, og selvom der virker sådan lidt “Færdigret” over det, så er det faktisk slet ikke ringe! Det er tilpas saftigt, nok af kerner i blandingen, og rører man det efter opskriften i en røremaskine, så får du et fantastisk resultat ud af det med masser af luftige lommer!

Og ja, hvorfor nu bruge de her brødblandinger, når jeg for det meste gerne vil give jer en opskrift? Fordi jeg rent faktisk blev ret overrasket over, hvor godt det egentligt er. 🙂 Jeg syntes lige jeg ville dele oplevelsen med jer.

Så tænker du sikkert, ja, men er det ikke billigere at bage et sådant brød selv? Ikke i dette tilfælde. Faktisk koster det under 15,- Og du får 2 stk. brød af den størrelse på billedet herunder ud af det.

Så skal det gå hurtigt(tager kun 1 ½ time inkl. hævning og bagning) at lave det, så er nemt at gå til for den travle familie, der gerne vil have hjemmebagt(bragt) brød, og som dufter lækkert i hele huset, når det bages.

Velbekomme!

 

Herunder et billede af brødet, hvor jeg har kommet lidt ekstra solsikkekerner på, inden det hævede i formen.

Brød

 

Artikel Tags:
· ·
Artikel kategorier:
Bagværk · Mad · Tilberedninger

Skriv et svar

Gå ikke glip af! tilfældige opskrifter...