Calamondin marmelade

  • den 13. august 2020
  • Likes!
IMG_20200808_113455

Calamondin marmelade

Hold nu op en dejlig frugt! Egentlig har jeg den ikke selv i min have, men så den hos en af mine allerbedste venner, og spurgte ind til om han havde lavet noget af den. Det er en spøjs frugt. Udenpå er den som en mandarin. Og skallen på frugten er yderst lækker. Dufter som Jul, når man piller den.

Smagen til gengæld er en helt anden oplevelse. Forventer du sød og lækker mandarin, så kan du godt tro om. Nej, det er en citrusfrugt, og med stort C! Den er sur. Meget sur.

Men det lod jeg mig nu ikke skræmme af.

Jeg fik lov at plukke hvad jeg havde brug for, til gengæld skulle jeg så lave en marmelade til ham 🙂 Så sagt så gjort. Husk at du både kan kan lave det med skal og uden skal. Da skallen er så tynd og den også giver smag, så vil marmeladen dog have lidt mere kant og trevler, end uden skal.

Ligeså skal du være opmærksom på at frugten indeholder kerner. Mange kerner! Så fisk dem op, medens du koger frugten undervejs. Det er absolut det nemmeste. At pille dem alle ud inden de varmes op, kan være en del sværere.

Så herunder er resultatet:

Calamondin marmelade
Forb. tid
10 min
Tilb. tid
1 t
Samlet tid
1 t 10 min
 
Ret: Tilbehør
Køkken: Dansk
Nøgleord: appelsin, citrusfrugt
Antal: 2 glas
Forfatter: Kokken på bloggen
Ingredienser
  • 2 stk Vaniljestænger Øko
  • 20-25 stk Calamondin frugter
  • 1 dl Vand
  • 4 spsk Vaniljesukker
  • 450 gram Økologisk rørsukker
Sådan gør du
  1. Skræl frugterne eller behold skrællen på(hvad du nu vil). Beholder du skrællen på, så vask dem grundigt først.

  2. Lad dem være hele, såfremt du tager skrællen af, hvis du lader skrællen blive på, så skærer du dem i skiver. Her kan du allerede nu tage stenene ud så godt du kan. Der er rigtig mange 🙂

  3. Læg dem op i en gryde, kom sukkeret henover samt vaniljesukkeret, og del vanniljestængerne og udtag vaniljen af dem. Læg både stænger og vaniljen op i gryden til resten. Hæld vandet henover.

    IMG_20200808_115017
  4. Lad det nu koge op(må ikke kode), og lad det så simre under omrøring løbende. Efterhånden bliver det tykkere og tykkere men først det bliver helt tykt, kan du nu lettere tage stenene op af gryden. Smag på marmeladen undervejs. mangler der sukker, er det vigtigt at du komme lidt i af gangen og smager igen. Den vil være syrlig, men sød. Sådan skal den være.

    IMG_20200808_130728
  5. Når det har den ønskede konsistens og smag, (du kan evt tilsætte lidt vand såfremt den bliver for tyk for dig), så tager du gryden af blusset, lade det stå et øjeblik, før du hælder det over på skoldede glas. Sæt låg på, medens det er varmt, og lad det afkøle på køkkenbordet.

Opskriftsnoter

Tips:

Du kan med fordel bruge marmeladen ovenpå specielle oste, gerne fede oste og oste som har meget smag, eksempelvis "Gamle Ole".

Den passer også godt til dyreryggen eller i det hele taget til vildt.

Artikel Tags:
· ·
Artikel kategorier:
Mad · Tilbehør

Skriv et svar

Gå ikke glip af! tilfældige opskrifter...