Squash krydderkage

  • den 30. august 2020
  • Likes!
Squash krydderkage

Squash krydderkage

Den her kage vil du sent glemme duften af, når du sætter den i ovnen. Der er sådan lidt jul over den, og så er det den duft du forbinder med farmors køkken, når der bages kaffekager 🙂

Som nævnt i et tidligere indlæg, fik jeg en kæmpesquash fra en af mine bedste venner, som havde dyrket den i et drivhus. Og jeg tænkte, hvad pokker bruger jeg en sådan krabat til? Jo man kan jo grille den på grillen i tyndeskiver, og man kan bruge den i en wok ret, men jeg ville gerne prøve noget nyt, så det blev i en kage.

Det smager faktisk ret godt, og den er let og luftig, samtidig med at den er fin saftig.

Squash krydderkage
Forb. tid
25 min
I ovnen
45 min
Samlet tid
1 t 10 min
 

Den her vil du sent glemme duften af, når du sætter den i ovnen. Der er sådan lidt jul over den, og så er det den duft du forbinder med farmors køkken, når der bages kaffekager 🙂

Ret: Bagværk, Tilbehør
Køkken: Dansk
Nøgleord: duft, farmor, jul, kage, krydderier
Antal: 8 personer
Forfatter: Kokken på bloggen
Ingredienser
  • 350 gram Squash , revet groft
  • ½ stk Citron , saften af denne
  • 3 stk Æg
  • 300 gram Sukker
  • 2 tsk Bagepulver
  • ½ tsk kanel
  • 2 tsk Koriander
  • 1 tsk Vaniljesukker
  • 50 gram Mandler Hakkede
  • 70 gram Rosiner
  • 200 gram Margarine eller smør ,smeltet og afkølet
  • Flormelis til drys
Sådan gør du
  1. Start med at skrælle squashen såfremt skallen er tyk, og riv den så groft på et rivejern

  2. Find citronen frem, og få saften ud af den, hvorefter du hælder den over squashen og bland det godt sammen.

  3. Pisk æg og sukker godt sammen på en røremaskine, så det er let og luftigt.

    IMG_20200830_143522
  4. Bland mel og og bagepulver, krydderier og vaniljesukkeret godt sammen i en skål, og kom det i æggene sammen med squash.

  5. Hak nødderne groft, og kom halvdelen i dejen sammen med rosinerne og den afkølede margarine eller smør. Rør det hele godt sammen.

  6. Kom nu dejen i en bradepande, halvt så stor som normalt, beklædt med bagepapir.

    IMG_20200830_144154
  7. Sæt den i den forvarmede ovn ved 190 grader varmluft og lad den stå i ovnen i ca. 45 minutter. Du kan evt. stikke i den efter 45 minutter, og hænger der intet dej med din strikkepind eller kødnål, så er en færdig og tages ud.

  8. Drys den varme kage med flormelis gennem en sigte og drys resten af nødderne henover kagen.

    IMG_20200830_153103
Opskriftsnoter

Tips:

Den kan med fordel fryses ned, såfremt du ikke får spist det hele. Ligeså kan du også bytte krydderierne ud med andre. Du kan istedet bruge ingefær, såfremt du vil have en skarpere smag med bid i.

Hvis du oplever at den er for saftig, så kan du med fordel, presse lidt af vandet ud af squashen, før du blander den med citronsaft.

Server kagen til kaffen, til en god vaniljeis, eller blot alene. Den passer til det hele 🙂

Artikel kategorier:
Bagværk · De gode gamle retter · Kager · Mad · Opskrifter

Skriv et svar

Gå ikke glip af! tilfældige opskrifter...