Surdejs grydebrød
Dette lækre brød er så nemt at lave, så lækkert at spise, så det ikke behøver mere introduktion end det. For du vil helt sikkert lave dette brød igen og igen, og det er ligeså godt, ja måske endda bedre, end det du får hos bageren! Og da det er så nemt at lave, så er der ikke nogen undskyldning for ikke at gøre det!
Super lækkert, superlet at lave. Kortere kan det ikke siges!
- 3 tsk Salt groft
- 10 gram gær
- 4 dl vand
- 2 tsk Honning
- 120 gram Surdej
- 700 gram Manitoba mel
-
Bland vand, salt, honning, gær og surdej i en røremaskine indtil det hele er opløst
-
Tilsæt nu melet på en gang og lad det først røre langsomt sammen.
-
Når væsken er absorberet i melet, sættes farten op, og der røres ca. 15 min på middelhastighed. Dejen vil nu samle sig, og du vil få en meget fugtig men lind dej. Det er helt normalt.
-
Kom nu dejen over i en beholder, hvor du kan sætte låg på, og kom den så i køleskabet i minimum 12 timer. Hvis den står længere gør det ikke spor. Du kan med fordel lad den stå over natten.
-
Næste dag når minimum 12 timer er gået, tager du den ud af køleskabet og lader den stå på køkkenbordet, medens du varmer ovnen op til 230 grader varmluft. Samtidig tager du en gryde der kan tåle at komme i ovnen, og sætter den ind med låg på, medens ovnen varmer op. Gryden skal som minimum stå 30 minutter i ovnen, før du kommer dejen i.
-
Tag nu gryden ud(husk at den er supervarm, så beskyt dine hænder), tag låget af og lad dejen fra din beholder "dumpe" ned i gryden, ved at bruge en dejskraber til at vælte den ud med fra beholderen. Gryden skal IKKE smøres med noget, medmindre det er en gammel gryde. En støbejernsgryde er også rigtigt god til formålet. Hvis du er usikker, så kan du hælde lidt kokosolie i gryden ind du kommer dejen i den.
Der sker det, når dejen rammer bunden af gryden, at den med det samme laver en skorpe på brødet, så den ikke brænder fast. Kom nu låget på gryden igen og stil den ind i den varme ovn i 30 minutter.
-
Når de 30 minutter er gået, fjerner du låget fra gryden og giver brødet yderligere 15 minutter ved samme temperatur.
-
Når der i alt er gået de 45 minutter, tager du gryden ud og vender brødet ud på en bagerist til afkøling. Efter ca. 30 min. kan du skære i brødet. Velbekomme!
Du kan med fordel spise brødet til tomatsuppen, til en dejlig salat eller som middagsbrød til pålæg. Mine piger er helt vilde med dette brød, og før jeg så mig om, var det væk! 🙂
Du vil også synes om disse lækre brød: